NHH er din grønne entreprenør-partner
NHH vil være på forkant, når det gælder om at skåne miljøet. Derfor har vi fokus på at udvikle vores forretning i en grønnere retning og kontinuerligt forbedre os.
- På vore byggepladser opstiller vi udelukkende højisolerede skurvogne/ containere/ mandskabsenheder.
- Arbejdspladsbelysning foretages i størst muligt omfang ved anvendelse af LED lyskilder.
- Affald sorteres under stor bevågenhed og vi samarbejder udelukkende med containervirksomheder, der kan dokumentere, at affaldet bortkøres og håndteres i henhold til gældende love og regler.
- Materialer indkøbes udelukkende fra samarbejdspartnere, der kan dokumentere at leverancer overholder alle nationale og internationale regler og konventioner for oprindelse og produktion. Materialer og komponenter er normalt forudbestemt i et udbud, men såfremt det er vor opfattelse, at disse ikke lever op til vore forventninger omkring bæredygtighed, forsøger vi at påvirke valget hos rådgiver/bygherre.
- Elektrisk håndværktøj udskiftes kontinuerligt, således at nyeste og mindst ressourcekrævende maskinel anvendes i størst muligt omfang. Her fokuseres der specielt på ensartethed hvad angår anvendelse af opladelige batterier.
- NHH råder over et større antal biler, i alt ca. 40, stillet til rådighed for funktionærer og servicemedarbejdere. I forbindelse med den løbende udskiftning af disse, planlægger vi overgang til hybridbiler, hvor den første allerede er anskaffet.
- NHH råder over et stort fuldt moderne maskinsnedkerværksted, hvor alle tiltag er gjort med henblik på medarbejdernes størst mulige sikkerhed, mindst mulig gene for omgivelser samt udnyttelse af affald og resttræ fra produktionen.
- NHH har i forbindelse hermed investeret i computerstyret CSC skære/fræsemaskine, i miljøvenligt støjdæmpet udsugningsanlæg samt kompressoranlæg til komprimering af træaffald, således det anvendes til opvarmning.
Følg os her: